Jeg er en mand på 30 år. Jeg er dansk, men er gift og bor i Malawi, Afrika .

I maj 2005, tog jeg til Malawi for at arbejde som frivillig på et lærerseminarium. Jeg arbejde med hjemløse børn i de omkringliggende landsbyer, samt arbejdede med uddannelse af utrænede lærere.

Min kontrakt udløb i november 2005, og jeg tog tilbage til Danmark, men var fast besluttet på at tage tilbage til Malawi og starte mit eget projekt. Efter jeg havde arbejdet 2 mdr i Danmark tog jeg tilbage til Malawi, med det mål at starte mit eget projekt.

Jeg har nu arbejdet med mit projekt i Malawi siden januar 2006. Projektet består af flere dele.

---

Livet i afrika

At leve i et af verdens fattigste lande Malawi, er et helt andet liv end i lille Danmark.

Den gennemsnitlige indkomst pr år pr person er 170 $.

75 % er arbejdsløse, og har derfor ikke denne indkomst, men er fuldstændig afhængige af deres afgrødre. Både til deres egen overlevelse, men også til at sælge.

Man må desværre sige at høsten slår fejl en gang hvert tredie år på grund af tørke. Samtidig med det, kan de fleste ikke dyrke nok til at forsørge dem selv og deres familie i et år. Det betyder at folk sulter i et stort omfang.

Når, der som i sidste regntid, var en god høst, betyder det også at donerne bliver væk. Lidt pardoksalt betyder det faktisk, at når der har været en god høst, kan flere folk komme til at sulte, da de ikke modtager den samme hjælp, som de gør når høsten slår fejl.

Men Malawi er ikke kun fattigdom og elendighed. Det er i allerhøjeste grad også livsglæde, kærlighed, overlevelses instinkt og respekt for andre. Og en helt enestående kultur og tradition.

Det er noget som skinner igennem i dagligdagen. Når man tager rundt i landsbyerne, vil man altid blive budt velkommen med et smil, inviteret på the og mad. Selvom det måske vil betyde, at de ikke har nok til sig selv på et senere tidspunkt, deler de gerne. Hvis du siger nej tak, så vil de blive skuffet og til tider sure, da det er tradition, at byde gæster velkommen på sådan en måde, at alle er på samme niveau. Folk er altid smilende og gæstfrie. Det er noget som vi danskere kunne lærre en del af. Folk der er så fattige, at de ikke har nok til dagen og vejen, ikke beklager sig og tager en dag ad gangen.

Nu har jeg levet i Malawi siden januar. Det har været en stor udfordring på mange måder, men også meget lærerigt.

At starte noget op, er i sig selv ikke noget problem. At leve her er heller ikke noget problem. Der er dog tider, hvor folk forventer, at en hvid man i Afrika har mange penge, og derfor har mulighed for, at hjælpe dem på den ene eller anden måde.

Hvis jeg kunne, havde jeg hjulpet alle. Men det er desværre ikke muligt, da jeg ikke har midlerne til dette. Jeg tror samtidig, at det er vigtigt, at folk hjælper sig selv.

Jeg kom til Malawi uden mange penge på lommen. De penge jeg havde, skulle betale mine leveomkostninger og bryllup, samt bruges til at starte mine projekter.

Efter 3 måneder i Malawi, var jeg lige så fattig som de lokale. Da jeg ikke kommer fra en velhavenede dansk familie, som bare kan sende mig penge når jeg har brug for det, har det betydet, at der har været dage, hvor jeg intet har haft og er gået sulten i seng. Akkurat som alle de andre i landsbyen. Det har været hårdt, men også rigtig lærerigt.

Jeg startede her med ingenting, men bygger stille og roligt en tilværelse op.

Jeg dyrker markerne. Jeg prøver mig frem for at se hvilke afgrødre det er muligt at dyrke, når det f.eks ikke er regntid. Det giver mig livsvigtig viden til det farming projekt jeg vil starte. På ti mdr. har jeg fundet ud af, hvilke afgrøder jeg skal dyrke på marken, i de fire forskellige årstider. Den viden er nu blevet brugt til at starte et lidt større projekt op til april.

Jeg dyrker ris på et område nu. Det er en afgrøde som jeg kan sælge for et højt beløb. Det kan hjælpe mig til at betale projektet. Selvfølgelig kunne det værre rigtig dejligt, hvis jeg kunne få nogle donere til at hjælpe mig. Det ville betyde, at projektet blev større, og jeg kunne hjælpe flere folk. Men det at jeg har gjort noget for mig selv, har betydet, at andre lokale er begyndt at gøre det samme. På sigt vil dette også gøre en forskel.

Jeg har startet to Pre-Schools, hvilket er skoler for børn mellem 2 og 5 år. Disse skoler skal forberede børnene til den rigtige skole. Samtidigt giver det deres forældre mere tid til, at dyrke deres marker.

I hver skole får børnene, ud over undervisning, også et måltid mad og te. Dette kan for nogle af børnene, være en livsforlængene faktor, og nogle gange, det eneste måltid de får den dag.

Jeg håber, at jeg med tiden kan starte flere skoler. Men også at få nogle bygninger til dem, så de ikke skal undervises under et træ, eller en nedlagt kirke. Jeg håber det er muligt, at skaffe penge til løn til lærererne, som pt arbejder frivilligt. De bruger 20 timer om ugen, uden nogen indkomst. Den tid ville de normalt have brugt på f.eks klargøring af marker eller lign.

En ting som helt sikkert også er med til, at Malawi forbliver et af verdens fattigste lande, er malaria og HIV/AIDS. Der er rigtig mange dødsfald. Gennemsnitslevealderen i Malawi er kun ca 35 år.

Hver gang der en begravelse, betyder det, at alt andet i landsbyen stopper, for at vise respekt for den døde. Desværre er det sådan, at det ikke er ualmindeligt at der er to begravelser i landsbyen. En ting er, at ingenting vil blive produceret i de dage, en anden ting er, at færre kan tjenne ind til deres børn, og det betyder at stedets børn bliver nød til at arbejde for at dyrke markerne, når deres forældre er døde.

Der er i Malawi omkring 1.5 millioner forældreløse børn. Det er ud af en befolkning på kun 12 millioner. Over 60% af befolkningen er under 15 år.

---

Når man i Danmark eller Europa, mange gange hører om sult og elendighed i Afrika spørger man nogle gange sig selv hvorfor er det sådan og hvorfor ændre det sig aldrig. Der er mange forskellige svar på dette spørgsmål, men ikke altid mange forskellige løsninger.

Mange vil sige, at det er pga af korruption, slavehandel osv. Men mange gange er det mere en undskyldning end selve grunden. En ting er hvad kolonimagterne gjorde mod Afrika, en anden ting er hvad forskellige ledere af deres land har gjort mod Afrika. Men en ting er sikkert, Afrika er ikke selv skyld i lange tørke perioder, og andre naturkatastrofer. Vi er også skyld i noget af deres sult, grundet ulig handel, støtte til regimer og diktatorer som er korrupte, men i allerhøjeste grad også måden vi giver nødhjælpen på.

Nødhjælp er en ting som de her i Malawi har brug for hver eneste år, men den største grund til dette er ikke mangel på regn, men måden vi har støttet på igennem mange år.

Vi har igennem mange år givet f.eks gratis majs, hvilket har gjort at de lokale farmere ikke har haft mulighed for at sælge deres egen høst. Efter noget tid på denne måde, er farmerne næsten holdt helt op med at dyrke deres egne afgrøder. EU gav gratis majs, selvfølgelig for at hjælpe men uden tanke for de lokale farmere som pludselig ikke kunne få solgt deres egne produkter. Derfor tog Malawis regering sagen i egen hånd, og startede et projekt der hed Work for Food, hvilket gjorde det muligt kun at give nødhjælp i form af mad til dem som virkelig havde brug for det, og samtidig med det lavede noget for at få noget, på nær de ældre som ikke selv var i stand til at arbejde, de modtog uden at arbejde. Det betød faktisk at flere skoler blev bygget, veje vedligeholdt og på den måde skabte det en meget større udvikling for et meget lille beløb.

En anden ting der efter min mening, er en af grundene til at Malawi stadigvæk hører til, blandt verdens fattigste lande er: de har ikke nogle væsentlige eksportvarer ud over tobak, the og kaffe. Pga faldene priser på verdensmarkedet har det ikke skabt den nødvendige indkomst de har brug for, for at skabe en længerevarende udvikling.

Der er hverken olie, guld, sølv, kobber eller andre mineraler som kan berige deres land. Så hvad de bliver nød til at gøre er, at skabe en industri og et stærkt landsbrug, som kan sikre dem hård valuta i fremtiden.

Hvordan kan vi gøre det? En af måderne er, at give dem nødhjælp i form af projekter som f.eks landbrugsprojekter, hvor vi går fra dyrkelse af jorden med håndkraft til brug af maskiner. Ikke kun i the-, kaffe- og tobaksproduktion, men også for de små lokale farmere som bare skal tjene penge nok til deres egen overlevelse. Det kunne ske ved at give dem en petroliums- eller dieselpumpe, til at vande deres marker så de kunne dyrke jorden året rundt, og ikke kun i regntiden. På sigt give dem traktorer i landsbyerne som de alle kunne bruge, og inden for en meget kort periode ville de værre i stand til at dyrke mere end de selv har brug for, og dermed vil få mulighed for at have noget at sælge.

Malawi har massere af vand, der er mange floder og vandhuller, samt en utrolig stor sø, som er på størrelse med jylland. Vi skulle hjælpe dem med at udnytte dette, og det ville betyde en verden til forskel på hvordan det er nu.

Når vi starter et projekt, skal vi ikke kun starte et projekt for, at vise at vi gør noget, men starte det fordi vi vil gøre en forskel! Jeg tror at det er vigtigt at starte projekter på sådan en måde, at de efter nogle år kan overdrages til dem de berører. Herefter kun værre hjælpe ved at supervise dem.